Kontakt os Printervenlig version

Du er her: Forside / Faglige råd / Facader
Farvesikring
Inspiration Faglige råd Idéværksted Kontakt
Faglige råd

   Beregn forbrug
   Farveland Uderens
   Skabeloner
   Væv og filt
   Tapetsering
   Maling på tapet
   Lofter
   Opsætning af stuk
   Gulve
   Træværk inde
   Maling af vægfliser
   Jern og metal
   Vinduer
   Facader
   Eternittage
   Træbeskyttelse
   Lærketræsterasser
   Fabrikslakerede
   Malingens kvalitet

Maling af facader

Med det vejr vi har i Danmark, gælder det om at holde facaden. De store udsving i temperaturer og nedbør er anstrengende for husets facader. Derfor har de brug for den bedste beskyttelse for at holde sig smukke og sunde. Den beskyttelse får de med Sadolins facadeprodukter.



Se dit hus i farver

Sadolins facademaling fås i alle tænkelige farver, så det kan være svært at vælge. Derfor giver Sadolin Farveland dig mulighed for at se dit hus i farver, inden du begynder at male. Når du har fundet en eller flere farver, som du foretrækker, kan du aflevere et tydeligt billede af dit hus i din Sadolin Farveland. 8 – 12 dage senere får du et billede af dit hus ”klædt på” i de farver, du har valgt. Så kan du bedre se, om de valgte farver passer til dit hus og omgivelserne. I din Sadolin Farveland kan du få mere at vide om priserne på denne service.



De gyldne regler

Det er meget vigtigt, at du gennemgår og reparerer din facade grundigt for revner, algevækst, fugtproblemer og andre fejl. Få råd om reparationer i din Sadolin Farveland. Inden du maler, skal overfladen være tør. Mal i tørvejr ved min. 5°C, helst over 15°C og ikke i direkte sol. Læs vejledningen på emballagen og brug det bedst mulige værktøj.



Farvesikring

Sadolin Farveland kan tilbyde at huske for dig, hvilke produkter du bruger til din facade. Så bliver det lettere for dig næste gang, du skal male. Eller det bliver lettere for dem, du sælger din bolig til. Det, og meget mere, kalder vi Farvesikring. Klik på linket, hvis du vil læse mere om, hvad Farvesikring betyder for dig.


Farvesikring


Husk soklen

Soklen skal behandles med en speciel sokkelmaling, eller du kan vælge at male det samme produkt, som du bruger til muren.



Sådan maler du facaden

Det er vigtigt for det færdige resultat, at du bruger den rigtige type Sadolin maling. Start med at stryge hånden hen over den gamle maling. Smitter malingen af, skal der afvaskes kraftigt. Hvis facaden tidligere er blevet kalket, skal de tykke kalklag fjernes med et skrabejern eller en stålkardesk. Hvis overfladen stadig er svagt afsmittende, skal hele overfladen grundes med Sadolin Grunder – Kalk, spartel og limfarve. Herefter kan du f.eks. bruge Sadolin Kalkmat Facade eller Sadolin Stærk Murmaling.






Gå facaden igennem for revner og sprækker. Undersøg, om der er skjulte skader, hvor pudset sidder løst. Bank forsigtigt med en hammer. Hvor pudset er løst, vil det lyde hult. Krads revnerne rene og fjern det løse puds med en spartel.






Skrab løstsiddende maling af med et stålskrabejern.



Skrub hele facaden med en stålkardesk og vaskfacaden af med Sadolin Grundrens. Så binder den nye maling bedre. Er facaden grøn af alger, vaskes først med Sadolin Husrens eller Bio Clean.

Du kan læse mere om husrens her.





Udfyld huller og revner med husfix. Brug først en murerske til udfyldningen. Når reparationerne har tørret ca. 1 time, udjævner du reparationerne med en våd, flad pensel og får derved reparationens struktur til at ligne den gamle overflade.






Når pudsreparationerne er hvidtørre efter ca. 1 døgn (kan tage længere tid afhængig af lagtykkelse), afdækkes vinduespartiet med afdækningsplast og -tape. Afdæk også trapper og dørkarme. Pudsreparationerne grundes med Sadolin Grunder – Puds og beton.






Start med at male rundt langs vinduerne, mod sokkel m.v. med en flad pensel med Sadolin Kalkmat Facade eller Sadolin Stærk Murmaling.






De store flader maler du med en langhåret rulle. Har facaden brug for to omgange maling for at blive jævnt dækket, er det en god idé at fortynde facademalingen med 10% - 20% vand ved første strygning. Facaden skal tørre mindst 12 timer, inden du påfører maling anden gang.



Sadolin Farveland a.s., Holmbladsgade 70, 2300 København S tlf. 32 69 80 00  
Webdesign: DirectIT